Kattegats Vandhunde er en vinterbadeforening med hjemsted i Øster Hurup. Foreningen råder over et saunahus, som medlemmerne kan benytte. Derudover er der en dejlig badebro tilknyttet havnen til fri afbenyttelse.
Se åbningstider under fanen kalender.
Mere info om foreningen findes i fanen: Faciliteter. |
|
| |
Opstart ny sæson 29.9.
Når vi starter op med ny sæson, så vil saunaen have fået splinterny bænke, Poul er godt i gang med tømmerarbejdet netop nu d. 12.9. Så I kan godt glæde jer til, at de er spritny, splintfri og rengøringsvenlige.
Vi ses til standerhejsning.   |
Så er broen klar til brug, der er sat en trappe op, så vi igen kan komme i vandet fra nordsiden af havnen. Stor tak til trappeteamet, som har arbejdet ekstremt ihærdigt på at få den klar.
Bemærk, at vi har fået ny tovholder på udlejning af saunaen, Lene Kold har valgt at gå på pension. Stor tak til Lene. Tovholderfunktionen er overtaget af Annette Schrøder fra bestyrelsen, kontaktdata finder I under fanen kontakter, både på mobil, IPAD, tablet og på PC. Bemærk, at hjemmesiden på jeres mobil fungerer lidt anderledes end på PC, men der er adgang til nøjagtigt de samme informationer fra alle enheder. Søg og I skal finde .
Lene Kold er også pensioneret presseansvarlig, også en stor tak her for hendes indsats i de forløbne år. Hvis der er noget I brænder for skal i pressen, så send det til bestyrelsen. |
Som I kan se på billedet, arbejdes der ihærdigt på at få lavet en trappe til erstatning for de forliste. Det bliver godt igen at kunne gå i havet til nordsiden.   |
|
Vi har fået en ny saunaovn installeret, og den er varm, så kombardo. Der er stadig brandmærker på væggene, de bliver først udbedret, når vi lukker ned for sæsonen, da brædderne skal skiftes. Så I må leve med den noget underlige odeur.
Vi har haft brand i saunahuset forårsaget af henstillet pøs på saunaovnen.
SÆT/PLACER ALDRIG NOGET PÅ SAUNAOVNEN. |
Så kom der også en trappe ned i lagunen. 
På ydermolen er der lavet et reb, så der kan bades derfra, så længe broen ligger underdrejet. En af Pouls megagode idéer.
|
Nattens storm har desværre taget livet af havnens badebro, så den desværre i sin nuværende form ikke kan bades fra. Vi må afvente og se, hvad havnen/kommunen beslutter sig for at gøre.
Indtil da må vi bade fra lagunen, altså havneafsnittet yderst, eller hvorfra du/I lige synes kan man gå i. Havet er der jo heldigvis endnu. Saunaen er tændt til de sædvanlige tider.
Vi håber, at der sker noget med broen meget hurtigt, da vi jo er blevet noget afhængige af den.
|
|
GODT NYTÅR
Rigtig mange skønne vandhunde var mødt op til nytårstaffel tidligt nytårsmorgen. Bestyrelsen siger mange tak for den store opbakning. 
Formanden bød velkommen og alle vi fremmødte nød et dejligt glas champagne og nogle lækre kransekagestykker. "Vær velkommen" blev sunget af fulde hals og efter endnu en skål, sang vi vores vandhundeslagsang, også af fuld hals.
Mange vandhunde trodsede det lidt sure og våde vejr og sprang i nytårsbølgen.
|
| |
|
|
|